En alsidig kunstner

Jeg er en kunstner som lægger vægt på kvalitet og godt gammeldags håndværk og jeg kan mit håndværk. Spørgsmålet er bare om beskueren kan lide mine malerier og den historie jeg vil fortælle!

Mine malerier i olie og acryl er alt sammen håndlavet og lavet fra bunden af. Der er ikke brugt nogen form for computerteknologi.
Er født i 1948 og er en af dem som efter skoletiden aldrig holdt op med at tegne og male. I min slægt er der ingen kunstner eller kunst interesseret , dog skal der siges, at mine forældre var meget kreative.
Min vej ind i billedkunsten er ikke gået igennem kunstakademiet; men lært det gennem livets skole, dog skal det nævnes, at jeg har gået hos en lokal kunstner Arnold W. Pedersen i 2 år, hvor især farvelæren var lærerig.
I starten var det en hobby ved siden af mit arbejde som bioanalytiker ; men nu bruger jeg  al min tid på kunsten. Har udstillet landet over i kunstforeninger, kunstmesser, gallerier og deltaget i censurrede udstillinger.

Har været medlem af det kunstnerdrevet Galleri Krinkelkrogen i Herning i perioden 2011 – 14 og sad i bestyrelsen de sidste 3 år.
Siden 1-1-2023 medlem af VESTJYSKE KUNSTNER, der har over 50 medlemmer og som bla. holder en årlig efterårsudstilling i Huset for Kunst og Design i Holstebro.

Mine malerier er glade, farverige og fortællende malerier fyldt med humor. Fotorealistiske Fortællende Træer som er fyldt med figurer og  væsner, som pirre beskuernes fantasi og Klima malerier som er til eftertanke. Mine træmalerier skifter ofte udtryk efter hvordan lyset falder på billedet.
Min inspiration til mine motiver finder jeg  på rejser og i hverdagen. Et ordsprog eller en talemåde kan blive til et maleri. Er hele tiden i udvikling og nysgerrig for nye motiver og stilarter.
Værktitlerne understreger billedet og endnu bedre, når beskueren finder deres egne historie  og gerne med et smil på læben eller reflektere til eftertanke og til fantasien.
God fornøjelse med at se mine gallerier!

Er du en kunstforening, så book mig for en udstilling med humor  eller en blanding af de forskellige stilarter.  Vurder min kunst før mit CV – det er ikke den som skal udstilles.

Udstiller kun ved en god købsgaranti!

Mød mig også på Facebook: https://www.facebook.com/haakanssonkunst/

Der er lukket for kommentarer.